impossible to resist ♥

Frank Iero hearts ♥

Gerard Way Avatar Spamming

1st draft: working title - Danger Days fanfiction

NB. Dette er kun første udkast af indledningen på en fanfiction om The True Lives Of The Fabulous Killjoys.

Handlingen starter hvor Sing videoen slutter. Feedback er hjerteligt velkomment, og vil tages højde for

i historiens fremtidige udvikling. Enjoy, suckers (:

Save yourself, I'll hold them back

(working title)

Hun spejdede ud over ørkenen. Stjernerne stod højt på den dybblå nattehimmel.
Grace sparkede til en rusten konservesdåse, og fulgte dens flugt med sit blik. De sorte støvler satte dybe aftryk i sandet, og det indtørrede blod på snuden var begyndt at skalle af.
Var de stadig derude, eller ville det være for sent at redde dem nu?
Hun kunne ikke lade være med at tænke på alt det de havde gjort for at redde hende fra Dracs’ene.
“Grace… du er nødt til at komme ind nu. Man kan aldrig vide hvem der gemmer sig ude i mørket.” Det var meget tydeligt at Dr D var bekymret, så den lille pige traskede tilbage, ind i det lille blikskur der udgjorde pirat radiostationen.
“Får vi nogensinde farverne tilbage til Battery City?” spurgte hun med en svag stemme. Hun satte sig i en laset lænestol i hjørnet af rummet, hvor hun sank helt sammen i den bløde hynde.
“Ikke uden The Killjoys, kiddo. De er den eneste alvorlige trussel der har været mod Better Living Industries,” svarede den store mand hende, mens han rynkede sin snavsede pande.
Hun behøvede slet ikke at vende det i hjernen. På trods af Dr. D’s opgivende tone, svarede hun prompte: “De er ikke blevet omvendt! Det kan de ikke være. Party Poison skal nok få dem ud derfra.”
Hun sad og vippede med benet, og fik de bløde afrokrøller til at vibrere let om hendes ansigt. Hun lagde sit væsen i eftertænksomme folder, og fik mentalt lagt facts på bordet. Hun konkluderede hurtigt at der måtte lægges en plan. Men hvordan skulle hun, 12-årlige Grace, kunne redde dem selv? Det første hun måtte gøre var at hun skulle skaffe sig en ray gun og en maske. Men hvordan skulle hun nogensinde kunne overbevise Dr. D om at The Killjoys ikke var døde?
Hun kiggede på den skæggede mand i den mørke ende af skuret, hvor hans ansigt et øjeblik blev oplyst af flammen fra hans lighter. Han tog et hiv af sin nyligt tændte smøg, og pustede ud, så det lagde sig som en tåge i hele det lille lukkede rum.
“Hør… jeg ved godt at du tror at de er farveløse nu. Jeg mener… vi så dem blive stunned. Men… de har stadig farver. Jeg ved det. Jeg kan mærke det! De er stadig derude…   Killjoys never die…” hun gjorde sit ypperste for ikke at lyde bedende, men derimod argumenterende. Desværre vidste hun bare ikke helt hvordan det gik.
Røgen lagde sig lidt efter lidt, og tilbage var kun den blandede duft af nikotin og diesel i luften. Dr. Death kiggede med intense øjne på den pigen. Hun så utroligt lille og skrøbelig, og samtidigt også moden og tough ud, som hun sad der i den ødelagte stol, med de store army boots, og den farvestrålende trøje. Snart ville Better Living Industries have overtaget hele Battery City og alle farverne ville være suget ud af deres by. Han følte en dyb medfølelse for hende, og han granskede sin hjerne desperat for at finde ud af hvorfor det var lige netop Grace de var så optaget af. Var det fordi hun var villig til at kæmpe imod? Hendes sjæl sprudlede jo af farver, og liv. Farver og liv de ville tvinge ud af hende og gøre hende til en klon, en sort/hvid mutant, en grotesk abnormitet uden sjæl og identitet - de ville gøre hende til en Drac.

Forbidden Love

I just couldn't help myself....
There's nothing like true love between friends

lots of changes

So here's what happened.
He did!
 As always....
It's amazing how I can walk around every day, not really thinking about him, but then I see him and BAM! he hits me like a train on an early Saturday Morning.
I don't know what I did, and I don't know what he did. I don't know why it has to be this way, but I do know that as it looks right now, it's not likely that it's gonna change any day soon.
This has been going on for over 2 years now. TWO YEARS! he's been stuck in my head, though I've did what every teen movie tells people in my situation to do.
I did hang out with other people, I did go out and meet new people, I did have some fun, I did think of something else, I was with someone else, I was with someone who didn't even have anything to do with him, little even know that he exists, I did go out and get drunk, and I did a lot of things to try and get over him.
But yet he sits there with his big smile, his beautiful tattoos and his long fluffy hair asking how I am, and telling me that he missed me, and all those things he keep doing that keeps on breaking my heart over and over and over again.
I need changes in my life. Lots of changes.
I need to live a new place, where I can go out and have fun and get drunk and spent time on useless things. I need to live a little and spent some time on making myself happy, and letting myself have some self esteem.
I need to learn how to love myself, and I need to learn how to not care. I need to have some friends, friends I can actually be with, instead of just all of this IM'ing/texting.
It sucks, and I'm freaking sick of being lonely.

What I need is to leave this life behind, and start all over with a new one.
The only thing is, I need to figure out if I want to carry pieces from this life with me, or if I should leave everything behind..

I was bored, so I got creative

I had a boring night [read: I should be doing homework, but found a picture of Zac Levi instead], and this is what my boredom ended out with....

You gotta admit....   he is pretty smoking hot